Arrangementer

Se hvilke arrangementer der er i Aktivitetsklubben Solgaarden

Søndag d. 12. nov. kl. 13.00 - 16.00 - Solgårdens EFTERÅRSMARKED

Markedet afholdes i Aktivhuset, Markedsgade 25, Sindal.
Kom og besøg de forskellige boder og arbejdende stande - og gør en god handel til små priser.
Vi har også amerikansk lotteri med finde gevinster.
STORT KAGEBORD med forskellige lækre kager, så spris hvad du kan og drik kaffe til - for kun 25. kr.
Musik ved 2 x Jørgen.
Alle er velkommen til en hyggelig eftermiddag.

Lørdag d. 25. nov. kl. 10.00 - Juletur til "Krastrupsøgårde" ved Skørping.

Bussen kører fra tankstationen i Nørregade kl. 10.00. Så går turen til Krastrupsøgård. Her spiser vi stort "ta' selv julebord" kl. 11.30. Herefter er der spændende boder og bl.a. gårdbutik at kigge på. Afgang fra Krastrupgård kl. 16.00.
Pris medlemmer kr. 125,00 - ikke medlemmer kr. 150,00. Tilmelding på opslagstavlen og betaling i postkassen senest fredag d. 17. nov.

Mandag d. 27. nov. kl. 13.00 - Kør-selv-tur til Tolne skov.

Vi mødes i Markedsgade og kører i skoven for at samle mos, kogler m.m. til dekorationer.
Tag gerne kurv eller andet med til at samle i.
Der serveres chokolade og boller - som vi sikkert indtager i Tolne efterskole.
Pris kr. 30,00 til chaufføren + 15 kr. for chokolade og boller.
Tilmelding på opslagstavlen senest fredag d. 24. nov.

Onsdag d. 29. nov. kl. 09.30 - Vi laver adventskranse og dekorationer

Vi starter med kaffe og brød kl. 9.30 - pris kr. 10,00.
Derefter tager vi fat på "fabrikationen".
Tag gerne lys, ler, pynt, skåle og lign. med - vi har gran.
Kl. 13.00 serveres der kaffe, gløgg, æbleskiver og godter - pris kr. 25,00
Dagen er arrangeret af Aktivhuset og Solgården.

Fredag d. 15. dec. kl. 10.00 - Fredagskaffe med bankospil.

Vi slutter årets sidste fredagskaffe med bankospil.
Vi vil hygge os og ønske hinanden en glædelig jul.

Lørdag d. 6. jan. kl. 10.30 - Nytårskur

Vi afholder vores traditionelle nytårskur, hvor vi ønsker hinanden godt nytår med champagne m.m.
kom og vær med til et meget hyggeligt samvær.

Søndag d. 21. januar kl. 13.30 - Søndagscafé

Vi får igen besøg af Louise Poulsen, som denne gang vil fortælle om "Estland og de mange slags Estere"
Kaffe og kage kr. 25,00

Fredag d. 2. februar kl. 18.00 - Spissammen.

Pris kr. 80,00 for mad og kaffe. Drikkevarer købes på stedet.
Tilmelding på opslagstavlen og betaling i postkassen senest mandag d. 29. januar.

Tirsdag d. 6. februar kl. 13.00 - Travetur

Vi mødes i Markedsgade. Vi går en tur og derefter er der kaffe på konditori Ingeborg, her vil bageren fortælle os om bageriet.
Kaffe og kage 25,00
Tilmelding på opslagstavlen senest mandag d. 5. feb.

Søndag d. 18. februar kl. 13.30 - Søndagscafé

Vi får besøg af Rita Knudsen, kendt fra tv-dokumentaren "Da Aage forsvandt". Rita Knudsen vil i sit foredrag bl.a. fortælle om hendes og hendes mand Aages kamp for hinanden - og imod demens sygdommen Alzheimer, en sygdom som alle kan rammes af - så kom og hør Rita Knudsen fortælle om nogle svære år med sygdommen.